Indretning – Jordblandinger


Jord til edderkopper – Jordblandinger 

Hvilken slags jord eller hvilke jordblandinger der anvendes bedst i fugledderkoppernes terrarier er et meget kontroversielt emne. Jeg drager ofte sammenligningen til hundeejere. Der argumenteres for det bedste foder til deres firbenede venner. Spørg du hundeejere om at give et bud på det bedste foder til en hund, så vil du med stor sandsynlighed få ti forskellige meninger.

Generelt er vi fugleedderkoppe-indehavere blevet enig om at vermiculite ikke er god nok til at holde edderkopper i og derfor skal vi benytte os af jord som underlag. Dyrehandlen tilbyder i stor stil kokoshumus som et gravbart underlag. Mange hobbyister finder disse revede kokosnød-skaller ideelle. Hvilke bevæggrunde de end må have, så er de ikke genkendelig for mig. Der må helt sikkert være nogle når der er så mange der gøre brug af den. Hvordan dyrene i dette slags substrat kan skabe en stabil hule, forbliver for mig et evigt mysterium. Jeg har i et tidligere indlæg nævnt at edderkopper fortrækker jordegenskaber der bedst beskrives som solid og fast. Kokoshumus besidder ingen af disse egenskaber.
Da jeg var nybegynder i edderkoppeverdenen brugte jeg også kokosmuld. Jeg bortkastede dog straks substratet da jeg kunne observere at mine dyre permanent løb op af glasset og undgik jorden som djævelen det hellige vand. Herefter gik jeg i tænkeboksen og begyndte at finde alternativer til det den specialiserede handel tilbydder. Den kimfri jord som sælges i dag i dyrehandlen såsom ”spidersubstrate” er meget modtagelig for skimmelvækst og havde derfor en meget kort levetid i mine anlæg. Det var altså et meget kort møde jeg havde med de blandinger der er fremstillet af dyrehandlen. Jeg havde også et kort intermezzo med en jordtype der var fremstillet som den formentlig ultimative jord til edderkopper. Det ultimative blev desværre kun ved den stor plage af små fluer jeg hentede med denne super-jord.

På internettet modtog jeg fra alle sider anbefalingen om: ikke at købe jord, men helst at bruge jorden fra muldvarpeskuddene eller skovjord fra ”Moder Natur”. Min bekymring var med denne type jord at den var fyldt med parasitter, bakterier, svampe eller anden skadelig bifangst. Efter meget frem og tilbage besluttede jeg mig at prøve det. Min personlige mening: meget bedre – men i sidste ende ikke tilfredsstillende nok. Skovjord har helt sikkert de perfekte mikrobiologiske egenskaber, det var jeg helt sikkert på, især for den danske skov (!), men ikke nødvendigvis for et varmt, tørt eller meget fugtigt terrarieklima. 
Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved andres oplevelser, men jeg eksperimenterede længe med denne jord. Muldvarperne kaster jord ud af den underjordiske udgravning af deres gange, og dette giver deres typiske muldvarpeskud. Jordbunden kommer fra de lag, der er omkring en meter under overfladen. Så det man får, er en helt rent komposteret og løsnet jord. Den indeholder ofte en stor del af ler, hvilket signifikant forbedrer stabiliteten af jorden og dermed kan de gravende arter anlægge deres rør i terrariet. Jeg havde også en rigtig god oplevelse med det, især efter en blanding med sand. De var billig, gravbar og solid. Det var en god type jord til alle gravende arter som fortrækker et tørt klima. Desværre virkede blandingen ikke i de fugtig varme terrarier. De fik efter kort tid grimme hvide eller gule aflejringer, der sandsynligvis stammede fra sporene af lav eller svampe.

I mellemtiden blander jeg min egen jord, hvilket giver endnu mere mening, hvis i har ligesom jeg flere terrarier med forskellige arter. Jeg er blevet meget fleksibelt og kan tilpasse jordens egenskaber med blandingsforholdene til de enkelte dyrs krav. Men pas på kvaliteten af de råvarer, der bruges til din blanding. Jeg køber mine komponenter fra havecentre som jeg stoler på. Ingen fluer eller spirende gule svampe mere i mine terrarier. Omkostningerne er slet ikke sammenligneligt med produkterne fra dyrehandlen. Mit eget produkt er væsentlig billigere. Det er selvfølgelig dyrere sammenlignet med den ”selvopgravede” jord, som er blev hentet fra bøndernes marker i nattens mulm og mørke. Selvfølgelig kunne man her diskutere spændingsfaktoren.

De komponenter som jeg anser for nyttige og som jeg anvender med storfordel til edderkopper er: spagnum, pottemuld, ler eller moler, sand og bark med æteriske olier (nåletræ / nåletræer). Anvendelse af spagnum alene, mener jeg, har ingen fordel. Jeg indtænker dette kun til blandinger med andre medier. Pottemuld er ganske godt alene og kan komprimeres godt ved at trykke det fast i fugtig tilstand og kan anvendes til de fleste gravede arter. Det får en bedre stabilitet ved at tilsætte lerjord (muldvarpeskud) eller moler/lerpulver.

Alle mine terrarier er i dag fyldt med jordblandinger af komponenter: pottemuld
moler
lerpulver
sand
pinjebark
om nødvendigt en del spagnum
.
Fx har pinjebark antibakterielle og antifungale egenskaber og ville efter sigende virke afskrækkende på mider. På baggrund af at miderne er i familien med edderkopperne, var der i lang tid en diskussion om hvorvidt barken udgør en stor og dødelig fare for vores ottebenede venner. Bare alene af de nyttige egenskaberne har jeg ikke tøvet at gøre brug af fyrretræ og pinjebark. Effekten på mider var imidlertid ukendt for mig og det er den sådan set i nu, men jeg vil gerne tilføje at jeg aldrig har eller har haft problemer med mider. Jeg kunne heller ikke observere en negative virkninger på mine edderkopper, hvilket i hvert fald taler imod en negativ effekt i det blandingsforhold jeg bruger. 
En anden og for mig rigtig betydningsfuld effekt er at ægsækkene ikke længere bliver angrebet af svamp og det må siges at være mere end tilfredsstillende.

Et yderligere argument mod bark i terrariet var udsagnet om, at det ikke var gravbar og unaturligt for edderkopperne. Nu, hvor barken er den forholdsmæssigt mindste komponent i min blanding, er dette argument underordnet. Men, hvis man selvfølgelig benytter sig af stor barkmuld som hovedkomponent, ville kritikerne selvfølgelig have ret.

Den grundlæggende blanding til fugtige og varme terrarier er således simpelt:
50% pottemuld
50% spagnum

På toppen af dette smider jeg en håndfuld pinjebark og blade. Denne blanding bruger jeg stor set til alle træbeboer.

Til gravende edderkopper anbefaler jeg denne blanding:
30% pottemuld
30% spagnum
30% lerholdigt substrat
10% småhakket pinjebark.

Mængden af det lerholdige substrat, som ofte er muldvarpeskud, ler eller lerpulver, afhænger af egenskaberne af det anvendte produkt. Derfor blandes pottejord og spagnum og først derefter tilsættes det lerholdige substrat eller pulver. Her anvender jeg parameter som anses for at vare hensigtsmæssigt ift. den pågældende art jeg blander jorden til. Jeg afslutter mine bundlag som regel, med ganske få undtagelser, med en håndfuld pinjebark strøet løst på toppen af underlaget,

Som afsluttende kommentar vil jeg anbefale alle at bruge Google til at finde det pågældende habitat din edderkop oprindeligt er kommet fra. Brug disse parametre, værdier og konditioner til at opbygge et terrarie der matcher edderkoppens behov. Bundlaget har i nu allerede styr på.

Af Frank Hermle

The Spider House Denmark
Videre til værktøjslinje