Førstehjælp


Førstehjælp i tilfælde af skade hos fugleedderkopper

Siden at der er en del af de nye og flere af de garvede hobbyister der har oplevet problemer med skader på deres edderkop, ville jeg åbne denne tråd. Det er spændende at se om vi kan filtrere ud hvad der er det bedste forbindingsmateriale til førstehjælp for skader hos fugleedderkopper. 

Jeg kunne godt tænke mig at holde “YouTube-evidensen” ud af denne tråd. Tråden er tænkt som en portal for vidensdeling af egne erfaringer.

Men, hvad er det bedste materiale og hvad er oplevelsen af deres forskellige egenskaber? Det vil være interessant at afklare disse spørgsmåle én gang for alle og samtidig introducere de bedst mulige metoder. Således, at vi kan finde råd på, hvad man kan gøre uden at stresse edderkoppen unødigt.

Alle materialer har fordele og ulemper, ligesom de forskellige sår har forskellige krav. Derfor forsøger jeg at sammenlignede alle de materialer jeg kan komme til at tænke på og vurdere dem udfra deres egenskaber, brugbarhed og anvendelsesområder. Herunder fandt jeg bl.a. flere kritikpunkter på de materialer jeg selv anvender og anbefaler. 

Følgende materialer er velkendt for mig og har været i anvendelse hos mig eller hos andre. De sår jeg ikke selv ydede førstehjælp på, blev behandlet af andre, dog var jeg vidne af behandlingen

Flydende plaster / aluminium spray plaster:
+ elastisk beskyttende lag, hurtig tørring
– opløsningsmiddelholdige
=> mindre sår på bevægelige dele

Superlim / cyanoacrylatklæbemiddel:
+ hurtig tørring, polymeriserer med vandet fra hæmolymfen
– meget hårdt efter polymerisering
=> små sår på bevægelige dele, større sår på stive segmenter (carapax, sternum, ikke-bevægelige bendele)

Tokomponent lim:
+ let at håndtere, såret lukker hurtigt
– bliver meget hård
=> kan kun anvendes på stive segmenter (Carapax, sternum, ikke-bevægelige bendele)

Vaseline:
+ let at arbejde med
– Lukker såret dårligt
=> kan anvendes ved recidiverende, dvs. “tilbagevendende” sår / skorper.

Honning:
+ antiseptiske egenskaber
– Lukker såret dårligt
=> kan anvendes ved recidiverende, dvs. “tilbagevendende” sår/skorper.

Babypuder / talkum:
+ absorberende egenskaber
– klumper meget, kan muligvis udløse intolerance og fremmedlegemereaktion
=> begrænset brugbarhed/uegnet

Mel / Pudersukker:
+ altid ved hånden, absorberende egenskaber
– klumper, danner grobund for mikroorganismer
=> begrænset brugbarhed/uegnet

Lim:
+ næsten altid ved hånden
– Løsningsmiddelbaseret, vanskelig at behandle, lang tørretid
=> begrænset brugbarhed/uegnet

Af Frank Hermle

The Spider House Denmark
Videre til værktøjslinje